FultonSkipperen.dk

Skippers dummeste joke: »Her er min ukendte søn«

Dagen, den 16. juni 1987, startede som så mange andre med morgenappel, men dagen var alligevel noget særligt. Skipper skulle holde foredrag på militærakademiet. og han skulle lave en aftale for Glenn Gormsen på Mercandia Rediernes kontor i København. Skibsreder Per Henriksen og Skipper Frohn var personlige venner, så der var altid repræsentanter fra FultonStiftelsen med, når rederiets mange nybygninger skulle navngives. Det var to meget vigtige aftaler, og derfor valgte Skipper og Glenn at flyve fra Beldringe i stedet for at vente og bruge tid ved Storebæltsfærgerne.
Glenn glædede sig meget, dels til at se militærakademiet, men også til at hilse på skibsreder Per Henriksen. Det var tanken, at han skulle ud at sejle med et af rederiets skibe, som faglig inspiration til den vej, der allerede lå i kortene.
Skipper havde også lovet en sodavand på Hotel Kong
Frederik, der havde indbudt til reception efter en større
ombygning. Og så ventede årets første jordbær i Restaurant Grøften i Tivoli sammenmed alle de andre kendte.
Hvad Glenn ikke vidste, var at hans store idol, Kim Larsen og Bellami spillede i Tivolis Vise-Vershus. Kim Larsen var gennem
årene en af de kunstnere, der diskret støttede Skipper ved at optræde uden honorar.
Da Skipper og Glenn kom ind i Tivoli efter besøget på Hotel Kong Frederik, styrede Skipper direkte mod Vise-Vers-Huset og Kim Larsen. De to timer, privat i selskab med sit store idol, har Glenn Gormsen stadig ikke glemt.
»Da vi ved 22-tiden kom over til »Grøften«, blev vi mødt af en masse journalister. Jeg anede ikke, hvorfor de var der, hvorfra de vidste, at vi kom, og hvad der lå til grund. Det var meget anmasende; fotograferne bogstavelig talt hoppede og kravlede rundt omkring os. Vi blev fotograferet nede fra i frøperspektiv og med kameraer stukker lige ind i ansigtetet. Det var en frygtelig ubehagelig oplevelse. Skipper havde problener med hjertet i forvejen, så han fik det rigtig dårligt, kunne næsten ikke trække vejret og blev fulgt ud i køkkenet til restauratøren. Væk fra blitzlys og tilråb.
Jeg blev trængt op i en krog og fik forskellige skudsmål: At
os fra Fulton var hjernevaskede. At vi ikke forstod, hvad det var, der skete. Jeg har aldrig oplevet manipulation. Hvis det at få gode livsværdier med sig er manipulation, så er jeg måske manipuleret til det, jeg er i dag.
Mens Skipper langsomt kom til hægterne, råbte journalister flere ukvemsord: “Får vi ikke ram på dig, så får vi ram på din familie”. Vi slap ud af mareridtet med hjælp af folk fra Tivoli, og på vej hjem til Fyn sagde Skipper, stik mod sædvane, ikke mange ord. Der var en meget underlig stemning.
Næste dag indgav Skipper sin opsigelse og nyheden kom i Radioavisen til middag, hvor vi første gang hørte det. Men allerede om morgenen blev jeg inviteret på en kammeratlig tur. Ledelsen ville vide, hvad der var sket i København, så vi satte os nede på havnen i Assens, ham der skulle udfritte, og mig – vi to alene.
»Det var helt klart, at man ville have mig til at sige noget, der ikke var i overensstemmelse med det, jeg havde oplevet i København. Jeg huskede dagen som rigtig god, indtil alt det voldsomme skete i Tivoli...«